Brunstkontrol m/ progesterontest
- Nøjagtig vurdering af din tæves ægløsningstidspunkt
Med en brunstkontrol får du maksimal sikkerhed for, hvornår din tæve bør parres/insemineres, når drømmen om hvalpe skal føres ud i livet.
Uanset om du er privat opdrætter eller kennel, tilbyder vi hos Dyrlægehuset Hjallerup en avanceret tre-trins brunstkontrol. Den giver dig et nøjagtigt tidspunkt for din tæves forventede ægløsningstidspunkt, så du kan planlægge, hvornår parring/inseminering skal foregå for at have størst chance for en succesfuld parring.
Testen giver dig desuden værdifuld viden om kritiske tidspunkter i din tæves efterfølgende drægtighed, så du kan give både tæve og hvalpe de bedst mulige betingelser for en sund og vellykket drægtighed samt fødsel.
Med en brunstkontrol får du sikkerhed for:
- Hvornår det optimale tidspunkt for parring er
- Hvornår fostrene sætter sig fast i livmoderen (og dermed hvornår tæven skal undgå stress)
- Hvornår drægtighedsscanning og drægtighedsrøntgen bør foretages
- Hvornår fødslen bør gå i gang (+/- 1 dag).
Brunstkontrol m/ progesterontest, vaginoskopi og vaginalcytologi
Når drømmen om hvalpe skal føres ud i livet, anbefaler vi, at du får foretaget brunstkontrol af din tæve op til parringsdatoen. Dermed kan du meget nøjagtigt planlægge besøget hos hanhunden eller insemineringen – og således få markant større chance for, at din tæve bliver drægtig.
Samtidig har brunstkontrollen den fordel, at en nøje planlægning af parringen i de fleste tilfælde kan forebygge små kuld på 1-2 (store) hvalpe, som kan medføre fødselsproblemer hos mange racer.
For at give dig maksimal sikkerhed for, hvornår du bør foretage parring/inseminering, har vi valgt, at vores brunstkontrol indeholder alle tre mulige tests (hvor nogle dyrlægeklinikker vælger blot at anvende to). Det gør vi både for at spare dig for evt. besvær ved en mislykket parring, men også for at øge chancen for en nem og vellykket drægtighed og fødsel.
En brunstkontrol tager som regel i alt 30 minutter og foretages, mens du er til stede.
Vores brunstkontrol indeholder følgende tre trin:
1.
Progesterontest
En progesterontest foretages via en blodprøve fra din tæve.
Heri kan vi måle niveauet af hormonet progesteron, som stiger omkring ægløsningstidspunktet. Vi kan derfor se ud fra resultatet af progesterontesten, hvor langt din tæve er i ægløsningen:
- Er koncentrationen lav (mindre en 1 ng/ml), er der mere end 2-3 dage til ægløsningen, og der bør tages en ny prøve om 2-3 dage.
- Er koncentrationen middel (2-4 ng/lm), ligger ægløsningen 1-3 dage efter testdagen, og den optimale parringsdag vil så ligge 2 døgn derefter.
- Er koncentrationen høj (5-7 ng/ml), har tæven ægløsning, og den optimale parringsdag ligger to dage efter.
2.
Vaginoskopi
Ved en vaginoskopi undersøger vi, hvordan slimhinden i tævens skede ser ud.
Vi ser bl.a. på, om slimhinden er fugtig, om der ophobes væske, hvordan slimhindens farve er, og om der er afrundede folder – alt sammen tegn der viser, hvor langt tæven er i forhold til sin ægløsning.
Vaginoskopien kan som regel foretages uden behov for at give tæven bedøvende eller beroligende midler.
3.
Vaginalcytologi/skedesvab
Vaginalcytologi foretages ved at lave et celleskrab fra tævens skede.
Sammensætningen af celler i tævens slimhinde i skeden forandrer sig op mod ægløsningstidspunktet. Det samme gør cellernes udseende.
Derfor kan vi, ved at undersøge celleskrabet under et mikroskop, afklare, hvor tæt tæven er på sin ægløsning.
Fakta om brunstkontrol med progesterontest, vaginoskopi og vaginalcytologi
- For at få det mest nøjagtige ægløsningstidspunkt bør du i de fleste tilfælde få udført flere brunstkontroller med 2-3 dages mellemrum. Den samlede viden, vi får fra prøverne, gør os i stand til at fastsætte det mest optimale tidspunkt for parringen af din tæve. (Køber du vores Guld Reproduktionspakke er 3 brunstkontroller inkluderet).
- Som regel har vi resultatet af den enkelte dags prøve efter 30-60 minutter. Du får svaret telefonisk med en samlet vurdering af status for din tæve og rådgivning om næste skridt.
- Vær opmærksom på, at en tæves ægløsningstidspunkt kan variere med flere dage fra løbetid til løbetid – det er derfor ikke muligt at genbruge resultater fra en brunstkontrol ved en senere løbetid.
- Vi anbefaler, at du kommer til brunstkontrol med din tæve første gang på blødningens 9. dag – dog kan det i visse tilfælde være en fordel at komme allerede på 7. dagen, fx hvis I skal på en længere rejse for at nå frem til den udkårne hanhund.
Ud over brunstkontrol tilbyder vi følgende ydelser i forbindelse med drægtighed og fødsel:
- Drægtighedsscanning
- Drægtighedsrøntgen
- Herpes-vaccination af tæven
- Fødselshjælp
- Kejsersnit
- Ormekur til tæve og hvalpe
- Til hanhundeejere: Test af sædkvalitet
Specialister i brunstkontrol og progesterontest
Vores drægtighedsspecialist har efteruddannet sig specifikt inden for hundes reproduktion, og vi har alt nødvendigt testudstyr på klinikken, så vi både kan foretage og analysere alle tre test her i huset. Dermed er du sikret et hurtigt og nøjagtigt resultat.
Reproduktionspakker – Sølv & Guld
Vi tilbyder både private opdrættere og kenneler en reproduktionspakke (sølv eller guld), så du har sikkerheden i at vide, at vi følger dig og din tæve hele vejen gennem drægtighedsforløbet.
SØLVpakken
Sølvpakken er til dig, der har en tæve, som allerede er parret, og som ønsker at have maksimal tryghed i drægtighedsforløbet.
Pakken indeholder:
- Drægtighedsscanning dag ca. 30-35 efter ægløsning
- 100% rabat på receptgebyr ved udlevering af ormekur til tæve samt hvalpe
Derudover får du:
- 35% rabat på honorar ved herpes-vaccinationer
- 25% rabat på drægtighedsrøntgen ca. dag 50
- 10% rabat på honorar ved sundhedsundersøgelse, vaccination og chipmærkning af hvalpe
- Pjece om det normale fødselsforløb
Du sparer omkring 800,-
ved et kuld på 5 hvalpe.
GULDpakken
Guldpakken er til dig, der ønsker at kende det optimale parringstidspunkt og derefter have maksimal tryghed i drægtighedsforløbet.
Pakken indeholder:
- 3 brunstkontroller inklusive vaginalsvaber, vaginoskopi og kvantitativ progesterontest
- Drægtighedsscanning dag ca. 30-35 efter ægløsning
- 100% rabat på receptgebyr ved udlevering af ormekur til tæve samt hvalpe
Derudover får du:
- 50% rabat på honorar ved herpes-vaccinationer
- 25% rabat på drægtighedsrøntgen ca. dag 50
- 10% rabat på honorar ved sundhedsundersøgelse, vaccination og chipmærkning af hvalpe
- Pjece om det normale fødselsforløb
Du sparer eksempelvis omkring 1500,-
ved et kuld på 5 hvalpe.